Anmeldelse af kultfilmen Stranden
Bangkoks gader summer af liv. Folk hiver i en. Richard er en ung amerikaner på backpacker eventyr. Han er taget ud for at opleve verden – for at finde paradis. Han er i en situation de fleste backpackere før ham har været i, og det er let at leve sig ind i hvad han føler. Det lusede hotelværelse på Khao San Road – uden vinduer og med mølædte skidgule vægge. Men det værste er næsten at alle andre har fået samme ide som han selv – det vrimler med turister. Hvorfor netop flyve i 18 timer for at sidde på en cafe og se Hollywood film?
Premiere: 7. April 2000
Spilletid: 1 t. og 59 min.
Instruktion: Danny Boyle Bl.a. medv.: Leonardo DiCaprio, Tilda Swinton, Virginie Ledoyen, Gullaume Canet og Robert Carlyle.
Distributør: Constantin film
Richard møder den udbrændte Daffy – en backpacker der ikke kender grænsen eller måske har et eller andet drevet ham derud? Under alle omstændigheder er han en type, der er mange af i Bangkok, og som er med til at ødelægge backpackerne image. Han er narkoman og har tydeligvis været på langfart i årevis uden noget mål. Han fortæller Richard om et paradis. En lille ø med den perfekte strand uden turister. Som en badeferie for folk der afskyr badeferier.
Allerede dagen efter finder Richard et kort på sin dør, der viser vej til øen. Da han opsøger Daffy, finder han ham død – selvmord. Richard inviterer det unge franske par François og Étienne med, og snart finder de paradiset….
Filmens egentlige aktiv er mennesker, og hvor langt mennesker vil gå få at holde fast på det, de holder af og tror på. Stranden, hvor filmen er optaget, er som en drøm. Forunderligt hvidt sand og krystalblåt vand med kokosnød palmer vejende blidt i vinden så langt øjet rækker. Enhver backpackers drøm – noget man higer efter, men som er næsten umuligt at finde. Men også dette er en illusion. Film holdet har plantet kokosnød palmerne, men vidunderligt ser det ud, og man længes derud.
Filmen er dog i passager – specielt imod slutningen – kedsommelig. Ikke at jeg tror, at filmen lægger sig langt fra sit oplæg i Alex Garlands meget roste roman “Stranden”, men fordi der er visse ting, der er sværere at forklare eller få frembragt i film end i bøger. Tiden er mere begrænset i filmen, og personkarakteristikkerne er ikke nuancerede nok til, at man forstår personerne handlinger.
The Beach er en middelmådig Hollywood produktion, produceret at holdet bag bl.a. Trainspotting. Leonardo DiCaprio er udmærket som Richard, mens François og Étienne spilles at de unge franske skuespillere Virginie Ledoyen og Gullaume Canet. Robert Carlyle fra bl.a. Det´ bare mænd har en mindre rolle, som den udbrændte Daffy.
