Vi kan lige så godt erkende det: Alkohol fylder en del i de fleste backpackeres budget, så det er et oplagt sted at spare.
Her kommer nogle sparetips om alkohol og byture, som gør at du kan spare mange penge på dine rejser.
Fest igennem, INDEN du går i byen
Heldigvis starter festen ofte allerede på dit hostel eller hotel, hvor alkoholen kan købes i stedets bar eller medbringes fra lokale butikker.
Sørg for at drikke, inden du tager i byen, så du ikke behøver at købe så meget i barer eller på diskoteker.
Hæv til byturen, og lad visa-kortet blive hjemme i tasken
Jo mere du får at drikke, jo større tendens er der til, at du hiver visa-kortet op ad lommen flere gange i løbet af natten.
Hæv de penge, du skal bruge den pågældende aften, inden du tager i byen, for så kommer det ikke til at gå over gevind med dit forbrug.
Find de billige steder at gå i byen
Både andre backpackere og personalet på dit hostel er ofte godt kendte i det lokale natteliv, og de kender derfor alle de billige steder at gå i byen. Spørg dig for, så du kan komme billigt i byen.
Pas på, at du ikke bliver snydt på barer og diskoteker
Jeg har hørt historier om bartendere, der lige hæver lidt (eller meget) ekstra på kunders kort, hvis kunderne er fulde.
Bartenderne kan også give dig en dobbelt drink, uden du spørger efter det, og lade dig betale for den. Så hold øje med, hvad der foregår, når du er på barer og diskoteker ude i verden.
Sene nætter = med ekstra måltider
Vi kender det alle sammen, at vi på vejen hjem fra byen lige skal forbi et sted og have en döner, en burger eller lignende.
Lav det til en fast regel med dig selv om, at du lader være, for det kan blive meget dyrt i længden at have en sådan vane.
Drik mindre
Dette tip er helt simpelt: Drik mindre per aften, og begræns det antal gange, du går i byen.
Husk at jo mere du sparer, jo længere kan du rejse. Det er en god motivation for at tage en rolig aften engang imellem.
Erstat hverdagsøllen med vand
Under rejsen kan det være fristende at tage en øl til aftensmaden hver dag. Erstat den øl eller det gas vin med vand, og du vil spare mange penge i løbet af en lang rejse.
Rejs til de lande i Europa, hvor øl er billigt
Særligt på rejser i Europa kan det blive dyrt at gå meget i byen.
Hvis du har en forkærlighed for øl og regner med at skulle drikke mange af dem på din rejse, så kan det være en fordel at rejse til lande, hvor øl kan fås til en fornuftig pris.
Kash Bhattacharya, som driver bloggen BudgetTraveller.org, har lavet et indeks over, hvor du finder de billigste øl i Europa.
(fra 2012, men det er nok gældende endnu)
Pas i øvrigt ekstra på, når du går i byen i udlandet.