En lang backpackerrejse kan af og til blive hård for parforholdet. Hvis ikke alt går efter planen, så kan det være en god idé gøre en del af rejsen til en romantisk ferie i Thailand

Thailand er kærkomment sted at give jeg begge en dejlig romantisk oplevelse. Klimaet i Thailand et skønt året rundt, og de smukke Thailandske øer lokker smukke sandstrande og krystalklart vand.

Når I har valgt den rigtige ø til jeres romantiske ferie, så husk at dette er godt tidspunkt til at forkæle jer selv lidt ekstra. Den thailandske gademad er fantastisk – men brug gerne de romantiske dage på at tage ud og spise på en lidt bedre restaurant eller gør noget specielt for hinanden på en anden måde.

Tourism Thailand har udvalgt 8 øer til os, som de anbefaler som ekstra romantiske. Til alle øerne er der tilknyttet 2 forskellige romantiske hoteller – et luksushotel, måske en enkelt nat her ? – og et budgethotel.

ØER PÅ VESTKYSTEN

Solnedgang på Koh Lanta

Koh Yao Noi – et uspoleret paradis
Med kun få restauranter, barer og butikker, er den skønne ø Koh Yao Noi et idyllisk rejsemål på bryllupsrejsen. Øen ligger midt i den smukke bugt Phang Nga, blot 1 times sejllads fra Phuket. Selvom Koh Yao Noi er forholdsvis ukendt for de fleste rejsende, tilbyder øen mange romantiske og luksuriøse overnatningsmuligheder. At tage et kursus i thaimad sammen er en populær og romantisk aktivitet på Koh Yao Noi, og oplevelsen vil være et uforglemmeligt minde.

Koh Lanta – den autentiske ø med afslappet livsnydelse
Koh Lanta på Thailands Andamankyst er en af landets smukkeste øer, og et populært valg blandt skandinaviske rejsende. Øen er især kendt for sine fantastiske lange, hvide sandstrande og dykkerfaciliteter. Et perfekt valg til en romantisk men samtidig aktiv ferie. Rejsende kommer nemt til Koh Lanta fra Krabi og Phuket med båd.

Koh Kradan – det perfekte tropeparadis
Koh Kradan er en lille tropeø syd for Koh Lanta med krystalklart vand og utrolig smukke og lange sandstrande. Den charmerende ø er enhver dagdrøm værdig, og er et perfekt tilflugtssted til afslapning med din elskede. Koh Kradan er også stedet for ”de undersøiske bryllupper”, som hvert år afholdes omkring valentinsdag, hvis du drømmer om en uforglemmelig vielse.

Koh Ngai (Koh Hai) – paradisøen
Koh Ngai er perfekt til en romantisk strandferie eller bryllupsrejse, da øen er kendt for at være en paradisø med lange hvide strande og spektakulære koralrev. På Koh Ngai er der masser af tid til at slappe af, men bliver du træt af strand og saltvand, er der også fantastiske snorklingsteder på øen. Det er en lille ø, men mange rejsende vælger at blive boende i flere måneder. Det er nemt at komme til Koh Ngai fra Krabi og flere nærliggende øer.

Rigtig tropestemning ved Koh Muk

Koh Muk – perleøen
Muk betyder perle på thai, og øen er en drømmedestination med romantiske strande, smukke solnedgange og den fantastiske hule, Emerald Cave, der tidligere var beboet af pirater. Det er en unik og anbefalelsesværdig oplevelse at besøge hulen, der gemmer på den mest enestående skat, med en lokal guide. Efter en dag med afslapning på stranden eller oplevelser, kan du forkæle dig selv med lækker thaimad på restauranten Ko Yao Viewpoint i Haad Farang, hvor du kan nyde den smukkeste solnedgang. Det er nemt at komme til den rolige og eksotiske ø fra Krabi.

ØER PÅ ØSTKYSTEN

Dejlige Koh Samet

Koh Samet – en lille, fredfyldt ø tæt på Bangkok
Øen Koh Samet er kun et par timer fra Bangkok, og er en fredelig ø, der er velsignet med paradisiske strande og en enestående natur. Perfekt til afslapning eller en romantisk bryllupsrejse. Om aftenen, kan besøgende lade sig forføre af solnedgangen over det krystalklare blå vand fra en af øens hyggelige strandrestauranter.

Koh Mak – en velbevaret hemmelighed
Koh Mak er et uberørt paradis og perfekt til romantikere. Øen er perfekt til at gå ture på de lange, gyldne strande, slappe af med en god bog, svømme, cykle og sejle i havkajak. Øen er et godt sted at starte, hvis du ønsker at udforske de nærliggende øer.

Koh Kood (Koh Kut) – en tropedrøm
Koh Kood er et fredens paradis og perfekt til romantik. Lej en scooter og oplev jungle-øen med de smukke vandfald og hvide sandstrande med din elskede. Nyd et romantisk ophold på et lokalt hotel, og oplev også de små fiskersamfund langs kysten. Koh Kood nås via Laem Sok-havnen i byen Trat.

Afslutningsvis skal det siges, at I naturligvis ikke behøver at tage til en ø, for at få en romantisk oplevelse i Thailand. Hvis I altid har ønsket at spise på en helt fantastisk restaurant, så er Bangkok et godt sted til at udleve den feriedrøm. Bangkok er fyldt med dejlige gourmet-restauranter til priser, der er meget lavere end i Danmark.

Romantik i solnedgangen

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account