Hvis du mangler en at rejse med, er du kommet til det rigtige sted. Mere end 2.000 personer har gennem tiden søgt efter en rejsepartner eller rejsekammerat på Backpacker Planet.

Sådan laver du et opslag:

1) Klik på en verdensdel nedenfor
2) Scroll til bunden af siden
3) Opret dit opslag

Sådan ser du andres opslag:

1) Klik på en verdensdel nedenfor
2) Læs de forskellige opslag

[/vc_row_inner]

Ekstra tip – Søger du efter en international rejsepartner?

Så tjek Lonely Planets forum for rejsekammerater eller andre lignende internationale sider.

Sådan bliver du selv en god rejsekammerat

Uanset om du rejser med din kæreste, gode ven eller en rejsekammerat, som du har fundet på Backpacker Planet, er det vigtigt at være en god rejsekammerat.

— Skrive gerne en kommentar nederst på siden, om hvad du synes, der gør en rejsepartner god —

Et gammelt engelsk ordsprog lyder: “Travel makes and breaks relationships”, og livslange venskaber skabes og brydes på rejser, romantiske forhold for livet skabes og går i stykker.

Du kan selv gøre en masse for, at din rejse ender godt. Herunder finder du 10 gode råd.

1. Vær tålmodig

– En rejse er lidt som et kærlighedsforhold, men der er ingen forelskelse til at tage de grove kanter af i starten. Vær tålmodig og vis overbærenhed med din rejsepartner – specielt mens I lærer at rejse sammen.

2. Gør plads til at være alene engang imellem

– I behøver ikke være sammen 24 timer i døgnet. Gør plads til, at I engang imellem kan foretage jer ting på egen hånd. Så har I også noget at tale om, når I mødes igen.

3. Vær fleksibel – men hav faste holdninger

– Hav klare holdninger, så din rejsepartner ved, hvor du står, og hvem du er. Vær dog parat til at indgå kompromisser. Der vil helt sikkert opstå pressede situationer undervejs på en rejse, og det er situationer/hændelser, der er anderledes end i Danmark. Vær parat til at være fleksibel samt at træffe og acceptere spontane beslutninger.

4. Vær interesseret i din rejsekammerat og klap i, når det er nødvendigt

– Lyt til din rejsemakker, vær positiv, stop kritik, indgå kompromisser, lad være med at snakke hele tiden og gør plads til den anden.

5. Tag ansvar og løs dine opgaver

– Sørg for inden rejsen at få fordelt opgaver og ansvar lige og sørg for, at du gør de ting, du lovede at sørge for blev gjort.

6. Gør det, du er bedst til

– Alle mennesker har forskellige styrker. Nogle er gode til at læse kort, nogle fortæller jokes, nogle kan prutte om prisen etc. Gør det, du er god til og lad din rejsepartner gøre det, som hun/han er god til.

7. Accepter den andens privatliv og private ejendele

– En stor fare på rejsen er, at man træder for voldsomt ind i den andens privatsfære. Det kan være at “låne” den andens tandpasta uden at spørge, kigge i vedkommendes ting eller noget helt andet. Lad være med det.

8. Betal din del af rejsen – med lad ikke penge fylde det hele

– En anden fare på rejsen er uenighed om penge. Hav et budget, og lad være med at bryde det. Vær dog åben for forandringer i budgettet, hvis I begge er enige om det, og lad være med at skabe postyr over mindre budgetoverskridelser.

9. Bedøm ikke din rejsekammerat – lad tingene ske, som de sker, og følg med

– Undervejs på rejsen vil du sikkert se helt nye sider af din rejsekammerat, end du havde regnet med. Lad være med at være fordømmende og accepter i stedet for, at ikke alt går som planlagt.

10. Gå ikke i panik, hvis jeres rejsepartnerskab ikke holder

– Ikke alle aftaler om rejsepartnerskab holder hele rejsen. Nogle gange er det bedst, hvis I skilles undervejs. Tal åbent om muligheden, og vær forberedt, hvis det ikke går.

Bonus – lad være med at opføre dig som disse flypassagerer:

Opdatering – Læs denne artikel om 10 typer, som er gode at rejse med.

Copyright: 123rf.com – goodluz

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account