Omkring 95% af thailænderne er buddhister og der er masser af flotte buddhastatuer rundt omkring i Bangkok. Har man, som jeg havde, kun kort tid i Bangkok kan man se de væsentligste på et par dage.

Templerne (Wat´erne) i Bangkok er farverige, flotte og omfattende. Derfor skal man besøge dem under en tur til Bangkok. Jeg brugte tuk-tuk til at komme rundt i byen, det er en billig, hurtig og når man har kommer fra den nepalesiske og indiske trafik en behagelig måde, at komme rundt på. Her kommer en beskrivelse af de bedste templer og buddhaer.

Wat Arun – Solopgangens tempel
Solopgangens tempel er flottest, når solen står op! Wat Arun er også flottest på afstand med floden i forgrunden. Start din tempeltur her.

Wat Pho – med den hvilende Buddha
Den største samling af buddhaer i Thailand, masser af flotte bygninger og den hvilende Buddha. DEN ER STOR, længden er 46 meter og den er 15 meter høj. Der kan sagtens bruges nogen tid her.

Grand Palace og Wat Phra Keo med Smaragd-buddhaen
Området omkring Grand Palace er fyldt med med masser af farverige bygninger og udmsykninger, og man kan let bruge det meste af en dag her. Områdets og hele Thailands helligste buddha er Smaragd-buddhaen, der er placeret i Wat Phra Keo. Smaragd-buddhaen (Nogle mener den er lavet af jaspis) er kun 75 cm høj, og kan være svær at se da den står langt fra en på en flot udsmykket pedestal. Alligevel føler man, mystik omkring en når man er nær.

Læs artiklen: Overvældet i Grand Palace på Globetrotters.dk

Wat Traimit med den gyldne Buddha
Dette tempels primære attraktion er “Den gyldne buddha”. Den gyldne buddha er en siddende buddha, og den er lavet af massivt guld. DEN VEJER 5,5 tons. Det var først for cirka 50 år siden, at man fandt ud af at der var tale om en gylden statue. Man troede tidligere at Buddhaen var “lavet” af ler, men under er restaurering af templet, tabte man den og det yderste lag faldt af. Under leroverfladen gemte sig en Buddha af det pureste guld. Den gyldne buddha er absolut et besøg værd!

Besøg også de mindre templer
Vil du have en rigtig autentisk tempeloplevelse, så skal du besøge de små templer, hvor der ikke kommer så mange turister. Faktisk behøver du ikke komme langt uden for centrum. Vælg for eksemplet, der ligger lige midt i Khao San Road kvarteret eller et tempel, som du bare kommer forbi.

Få din egen Buddha
Sørg for at tage mange billeder på dine tempelture. Vil du have en mere håndfast buddha-souvenir efter at have set på masser af buddhaer, kan du købe en på et af bangkoks markeder. Så har din Buddhajagt ikke været helt forgæves .. Jeg har bare nævnt nogle af de “vigtigste templer” i Bangkok. Interesserer du dig for templer du kan sagtens bruge flere dage i Bangkok og se mange flere templer.

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account