Noa sidder på stranden på den perfekte uspolerede tropeø med sin døde kæreste, Selina, i sine arme.

Det er den scene, som starter den danske horrorforfatter Steen Langstrups nye backpackergyser, ”Ø”.

– Hun døde i mine arme. Det sidste åndedrag tungere end de tidligere. Et svagt jag i hendes krop.
Munden gik op. Lidt fråde løb ud. Øjnene stivnede. Jeg vidste præcis det sekund, det skete, at nu døde hun. Nu døde Selina. Min Selina.

Noa og Selina er på backpackerrejse i Asien, de er erfarne rejsende og har prøvet lidt af hvert, og som så mange andre backpackere søger de nu efter den uspolerede og ægte backpackeroplevelse.

En aften falder de i snak med en svensker som er fastboende på den tropeø i Sydøstasien, hvor de bor, og han fortæller om et fantastisk sted at snorkle, som måske er det allerbedste snorkelsted i hele verden. Men stedet er meget hemmeligt – det er en national park, og man må ikke rejse derud.

Noa og Selina får med svenskeren Alexanders hjælp alligevel arrangeret en rejse til denne fantastiske ø med den fantastiske snorkling. Snorklingen er fantastisk, men der er et eller andet helt galt med øen.

Forfatteren Steen Langstrup lægger sig i bogen op ad samme tema, som der bliver brugt i den klassiske backpackerroman ”The Beach” af Alex Garland. Nemlig det, at søgning efter de ægte og usplolerede oplevelser, som mange af os backpackere har – i dette tilfælde er det et helt uopdaget og uspoleret snoklested, hvor der er forbudt at tage hen, og som kun få lokale kender til.

”Hvis I vil snorkle, så ligger verdens bedste snorklested kun få timer i speedbåd herfra” – Seline drejede hovedet og sendte mig et spørgende blik. ”Verdens bedste?” sagde jeg sarkastisk.

Bogen fortæller om, hvordan en rigtig backpackerdrøm bliver til det rene mareridt og slutter med en helt overraskende slutning.

”Ø” er et rigtigt godt bud på et dansk backpackergys. Den skildrer livet som backpacker på en god og troværdig måde, og Steen Langstrup, som selv er en erfaren og velberejst backpacker, har endnu engang fået gyset frem i sin bog på en måde, som kan får dig til at tænke på, at der måske er en god grund til, at de uspolerede øer faktisk ikke besøges så meget …

Forfatter: Steen Langstrup
2 Feet Entertainment
212 sider
250 kr. – Kan købes her

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account