Det er svært at komme uden om Thailand på en backpackertur til Asien. Thailand er et mekka for backpackere og fyldt med gode oplevelser. Men hvad koster flybilletter til Thailand?

Bangkok er næsten altid billigst
Det første, som du skal vælge, når du flyver til Thailand, er hvilken lufthavn, som du vil rejse til. I praksis har du kun to forskellige muligheder. Du kan flyve til Phuket eller til Bangkok.

Hvis du skal rejse rundt i Thailand eller Sydøstasien er det næsten ligegyldigt, hvilken en af dem du vælger. I praksis vil Bangkok næsten altid være det billigste valg, hvis du spørger: Hvad koster flybilletter til Thailand?

Søg flybilletter til Bangkok hos rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk
Søg flybilletter til Phuket hos rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk

Flybilletter koster normalt fra kr. 4.000,- til kr. 5.000,-
Prisen på en flybillet til Thailand (Bangkok) skifter meget alt efter hvornår du flyver, hvornår du booker, hvor du rejser fra, hvad der skal inkluderes i rejsen og en masse andre faktorer.

Som hovedregel er det altid bedst at booke dine flybilletter til Thailand, og andre rejsemål, i god tid. Nogle gange kan du dog få billige kampagnepriser nogle få uger før afrejse. Jeg forsøger altid selv at booke et par måneder før afrejse til Thailand.

Flybilletter til Bangkok er meget dyre i skolernes ferier og til højtiderne. Det er her, at flybilletterne koster rigtigt meget. Undgå at rejse på disse tidspunkter.

Flybilletter til Thailand koster lidt mere, hvis du flyver fra Aalborg og Billund end fra Hamborg eller København. Men tillægger du prisen for togbilletter, benzin, parkering eller lignende, kan det alligevel være billigst for jyderne at vælge, at flyve fra Aalborg eller Billund.

Min egen erfaring, som jyde, er at jeg normalt betaler knap kr. 5.000,- fra min gadedør til jeg lander i Bangkok og kommer tilbage til gadedøren.

Ultrabilllige og ultradyre flybilletter (kr. 2.500 til kr. 9.000)
Jeg har oplevet, at man i perioder har kunne finde ultrabillige flybilletter til Thailand. De ultrabillige flybilletter er typisk blevet udbudt af Norwegian, og ofte direkte flyvninger fra København.

Disse priser inkluderer KUN flybilletten, og det vil sige at du skal betale ekstra for indchecket bagage, mad på flyet og en fast sædeplads. Dette koster cirka kr. 1000,- kr ekstra t/r. Flere og flere flyselskaber, blandt andet KLM og Air France, annoncerer også billetter uden disse services inkluderet. Vær opmærksom på dette, når du skal købe din flybillet.

Nogle gange koster flybilletter til Thailand kr. 8.000 eller kr. 9.000. Dette sker ofte, hvis du omkring juletid og er sent ude at booke. Forsøg at undgå at rejse i julen :-).

Hvordan finder jeg flybilletter til Thailand, der ikke koster så meget?
Først og fremmest skal du bruge disse gode råd: Bestil tidligt, rejs udenfor sæsonen, vær fleksibel med datoer og værk opmærksom på hvad der er inkluderet i prisen.

Hvis du bruger Travelmarket, som der er link til øverst i artiklen, kan du også oprette forskellige prisagenter. Med en prisagent, kan du følge prisen på din flybillet dagligt.

Info: Hvis du klikker videre til Travelmarket får vi provision. Jeg arbejder selv hos Travelmarket, og vil derfor understrege, at Momondo og andre rejsesøgemaskiner også kan bruges.

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account