Generator, som du måske kender fra Købehavn, London, Dublin eller Berlin har i denne uge åbnet nyt design hostel og hotel i Barcelona.
Det nye sted er det eneste sted i Barcelona, der kombinerer hotel og hostel på et overnatningssted. På de øverste etager er der hotel, hvor værelserne har egen privatterasse med udsigt til Gaudikirken.
For hostelfolket kan der vælges mange forskellige overnatningsmuligheder – der er plads til 726 personer ad gangen.
Det unikke ved hostlet er udsmykningen. Da bygningen blev indrettet hyrede man lokale arkitekter og lokale kunstnere for at kunne ramme Barcelonas helt specielle stil.
Priserne for overnatning er overkommelige og starter ved 13 Euro for sovesalene, værelserne på hostlet starter ved 28 Euro per. person og hotelværelserne kan du få fra €41 pr. person i dobbeltværelse.
På Backpacker Planet håber vi, at vi snart kommer forbi Barcelona, så vi kan kigge nærmere på det nye sted.
Artiklen er bygget på en pressemeddelelse fra Generator.