Thailand er et dejligt land til dykning, og der er mange forskellige muligheder. I denne artikel bringer vi dig ned i Thailands blå dykkerverden. Hvor er bedt? Hvornår er bedst? Hvad er bedst til hvad?

Her finder du en kort beskrivelse af Thailands dykkersteder – alle er bedømt fra 1 til 5 stjerner. 5 stjerner er bedst. Dykning i Thailand lige til dig.

Dykning ved Pattaya
Skønhed: **
Dyreliv: ***
Dykkertyper: Revdyk og vragdyk
Hvornår: Hele året rundt, bedst fra marts til september
Tæt på Pattaya kan du dykke ved øerne Ko Lan og Ko Sak – sigbarheden er ikke så god, men det tager kun 30 minutter at komme ud til dem.
Lidt længere væk ligger øen Ko Rin, som er et meget bedre dykkersted.
Der ligger 3 vrag vær Pattaya, som du kan dykke ved.

Dykning ved Koh Chang
Skønhed: **
Dyreliv: **
Dykkertyper: Revdyk og Open Sea
Hvornår: Hele året rundt, bedst fra marts til september
Dykning ved Koh Chang kan gøres ved de smalle koralrev, men sigtbarheden er ikke så god og dyrelivet er gennemsnitligt. Tag i stedet syd for Koh Chang til Hin Sam eller Hun Look Bath med god Open Sea dykning. Hvis du er rigtig heldig kan du møde hvalhajer.

Dykning ved Chumphon
Skønhed: ***
Dyreliv: ***
Dykkertyper: Revdyk og Open Sea
Hvornår: Næsten hele året, dog ikke november og december.
Dykkerstederne ved Chumphon ligger et stykke vej fra kysten, men kan sagtens nås på en times tid. I starten af sommeren er her hvalhajer – her er mange sorte koraller.

Dykning ved Ko Pha-Ngan and Ko Tao
Skønhed: ***
Dyreliv: ***
Dykkertyper: Revdyk og Open Sea
Hvornår: Næsten hele året, dog ikke november og december.
Ko Tao er en rigtig backpackerby, hvor der er gang i en og det er et godt dykkersted. Hvis du er heldig kan du opleve hvalhaj og store rokker og andet.

Dykning ved Richelieu og Surin øerne, Hvalhajer og Thailands bedste koraller
Skønhed: *****
Dyreliv: *****
Dykkertyper: Revdyk og Open Sea
Specielt:
Hvornår: Kun fra december til April
Området ved Richelieu og Surin øerne er Thailands nye dykkerparadis – kort sagt er dette stedet med Thailands smukkeste koraller og bedste mulighedhed for at se hvalhajer.
Hvalhajerne kommer her oftest i marts og april – men her er også mange andre fisk: Blandt andet ribbon eels, crocodile fish og leaf fish.
Området har også gode snorkelmuligheder.

Dykning ved Ko Bon og Ko Tachai, god chance for at se djævlerokker
Skønhed: ***
Dyreliv: ****
Dykkertyper: Revdyk og vragdyk
Hvornår: Kun fra december til April
De fleste tager til Ko Bon for at se djævlerokker, og chancen for den unikke oplevelse er meget stor. Koh Tachai er omkredet af åbent hav og byder på nogle et de mest afvekslende områder for bløde koraller i Thailand – her kan ses djævlerokker og hvalhajer.

Dykning ved Phuket
Skønhed: ****
Dyreliv: ***
Dykkertyper: Revdyk og open sea
Hvornår: Året rundt, bedst fra december til april
Racha øerne og området rundt om Phuket er fyldt med bløde koraller. Af og til kan man se helt op til 10 leopard hajer på samme tid. Dykning på Phuket er let, da der er mange dykkercentre.

Dykning ved Similan øerne, det smukkeste dykkersted i Thailand
Skønhed: *****
Dyreliv: ***
Dykkertyper: Revdyk, open sea og vragdyk
Hvornår: Kun fra december til april
Dykning ved Similan betegnes som et af de 10 smukkeste steder i hele verden. Vandet er meget klart og de mange koraller giver Similan en fantastisk atmosfære. De 9 Similan øer er i en liga helt for sig selv.

Dykning ved Phi Phi øerne, dyk i limstenshuler
Skønhed: ***
Dyreliv: ***
Dykkertyper: Rev dykning, open sea, huledykning og vragdykning
Hvornår: Hele året, bedst fra december til april
Phi Phi øerne er lavet og limsten, og dette gør dykningen til en speciel oplevelse. Dyk langs limstensklipper, i limstenshuler, mød mindre fisk og leopardhajer. Ko Yoong er kendt for mange søheste. Ko Ha Yai er fantastisk smuk og har god huledykning.

Tak til Det Thailandske Turistkontor for brug af billedet.

1 Kommentar
  1. Li.la. larsen 8 år siden

    Hej og tak for dette dejlige tiltag.
    Jeg vil gerne give min datter den ultimative oplevelse i hendes sabbatår.
    De er to piger, dr gerne vil rejse, se verden og stå på egne ben. Den ene har advanced dive certificat, men kun lig taget og har vel 15 dyk bag sig ialt. på hhv Mallorca , spanien og Bali – så kun i rolige områder, og max dybde 32 m.
    den anden er snorkler – med ønske om at få et dykkercertifikat.
    De er hhv 19 og 20 og er studenter på lille pung- de har dog en villighed til at arbejde undervejs og har en 3 mdr de gerne vil rejse.
    Hvad ville du et foreslå som destinationer – og evt sikre overnatnings muligheder – gerne dersom du har link til div. gode sites både web mæssigt og dykningsmæssigt – som du ville anbefale eller selv har brugt med succes.
    Jeg havde tænkt mig at give dem den første del, som en start på en oplevelse for livet og resten skal de selv betale sig igennem – de har ikke det store budget – så vi taler om, de nok ialt med min hjælp ligger på 50.000 – til alt. pr næse
    Er det usandsynligt at kunne få et sådan budget til at rumme både rejser, oplevelser ved at dykke og tage et enkelt dykkercertifikat for den enes vedkommende . henover 3 -4 mdr og hvor skal de holde sig, for at få det her til at fungere.
    Ved mit spørgsmål kan kræve lidt tid, at svare på – men det ville betyde en verden (ha ha – hvor rammende et ordvalg 🙂 for de unge inden de begge går i marinebiologi studierne –
    De er begge keen på at ville gøre noget for at redde verdens koraller og det liv, der er i havet.
    Så har du lidt ideer og gode tips
    Så takker jeg af hele mit hjerte.
    Du kan sende en email evt på
    astarte.akademiet@gmail.com
    Den kan rumme største mængder af eventuelle infoer, filer etc.
    ellers er det for almindelige små mails
    den mail adresse foroven 🙂
    På forhånd TAK af hjertet også selvom, du nu ikke har tiden og jeg ikke hører mere – så har det du/I har skrevet været den første hjælp til at vi begynder at tage skridtet, til at de får lov – til at springe ud i verden 🙂
    Namaeste
    L

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account