En rejse i Asien byder på masser af muligheder for fantastiske madoplevelser. Der er dog én ret som er mere kendt end alle de andre: banana pancake. De klassiske bananpandekager. Uuuhhhmmmmmm!
Banan pandekager er en fortræffelig morgenmad – her kommer en hjemmelavet opskrift, som rammer den klassiske asiatiske smag meget godt. Den er megen nem.
Ingridienser:
6 dl mælk
4 dl hvedemel
2 æg
1. spk. sukker
1 knivspids salt
2 bananer
Smør til stegning
Varm ovnen op til 100 grader – opbevar de færdige pandekager heri efterhånden som de er færdige.
Bland mel, æg, mælk, sukker og salt i en skål og rør rundt til det er helt flydende.
Skær bananerne i tynde skiver (2-3 mm).
Varm en pande og læg smør på.
Hæld dej på og sørg for at det dækker hele panden. Læg derefter bananskiver på og hæld igen dej oven på.
Når pandekagen slipper bunden vender du den og steger den på den anden side.
Så har du en ægte backpacker banan pandekage.
Server evt. med friskpresset frugtjuice.
Luk øjnene og genkald minderne fra de dejlige bananpandekager du spiste på rejsen eller forestil dig de pandekager du skal spise.