Den bedste rygsæk

Hvordan vælger man den bedste rygsæk? Uanset som du har planlagt en rejse på en eller seks måneder, er det helt essentielt med en god rygsæk. Rygsækken bliver nemlig dit ”hjem”, i den tid du rejser rundt og oplever hvad verden har at byde på.

Der findes ikke noget værre, end at have en rygsæk på ryggen, hvor skuldrestropperne gnaver i skuldrene. Det er ikke noget der gør noget godt for ens tur – og desværre taler vi af erfaring. Vi har for at hjælpe dig bedst muligt på vej, lavet en guide til hvad du skal være opmærksom på, når du skal finde den bedste rygsæk, omend du er på jagt efter en backpack eller vandrerygsæk.

Det er først og fremmet en god regel, at tænke over hvad din rygsæk skal bruges til. Skal du rejse jorden rundt, er du bortrejst i fire måneder som backpacker i Asien eller står turen på vandretur i de norske fjelde? Dit formål afhænger af hvilke features din rygsæk skal besidde. Dog er der et par fællesnævnere uanset formål.

Vi anbefaler, at din rygsæk skal have følgende egenskaber:

  • Mesh-skum på skulderstropper- og hoftebælte
  • Justerbart rygsystem
  • Justerbare skulderstropper- og hoftebælte
  • Vandafvisende materiale

Hvor stor skal den bedste rygsæk være?

Skal du på en længere rejse (4-6 måneder), anbefaler vi en rygsæk på minimum 50 – 70 liter. Du sikre dig hermed, at du har plads nok til alt din bagage til din tur. Dog bør du også have for øje, at du ikke skal købe større end du selv kan bære. Skal du på en kortere rejse hvor en stor rygsæk ikke er nødvendig, vil du ikke have noget problem med en rygsæk på 30 – 40 liter. En rygsæk kan godt blive tungere end først antaget, når alt bagagen er pakket ned. Derfor anbefaler vi også, kun at pakke det nødvendige udstyr med. Vi anbefaler ergonomisk generelt, at kvinder ikke køber en rygsæk større end 65 liter.

Har du brug for inspiration til hvilket udstyr du skal pakke, kan du læse vores gode råd samt pakkeliste her.

Hvilke andre features skal den bedste rygsæk have?

Alt afhængig af hvilken rygsæk du vælger, har de alle sammen forskellige features.

Fælles er dog de mesh-polstrede hofte- og skuldrestropper, som for os er to af de tre mest nødvendige. Vi lægger også stor vægt på et justerbart rygsystem. Det er utrolig vigtigt, at din rygsæk kan indstilles så den passer præcis til dig. Har du en længere overkrop er det nødvendigt at rygsækkens vægt ikke sidder for højt oppe på ryggen – og omvendt hvis du er lav. Det kan nemt indstilles gennem et justerbart rygsystem.

Ligeledes bør du overveje, hvor let tilgængelighed du skal have til din rygsæk. Eftersom din rygsæk skal fungere som dit ”hjem”, kan det være lettere overskueligt hvis der er flere rum til rådighed. Alle rygsække har et hovedrum der enten åbnes fra toppen eller siden, og ligeledes ofte en eller to sidelommer. Et rum i bunden kan også være en mulighed. Du kan her placere rejseudstyr der ligeledes skal være let tilgængelig såsom et tæppe, hoodie eller et hurtigttørrende håndklæde.

Et rigtig godt tip er, at have styr på hvor i din rygsæk dine ting ligger. Det kan gøre det mere overskueligt. Vi har ofte haft en lille seddel liggende i rygsækken, med hvilket udstyr der er i hvilke rum. Ligeledes kan du have dit tøj i poser, så du har styr på hvad der er rent og beskidt. Det er altid en god idé at gå efter en rygsæk i et vandafvisende materiale. Skulle du komme ud for et ordenligt regnskyl, er det ærgerligt at stå med vådt tøj når bygen er ovre. Dog skal du huske på, at materialet ikke kan holde vandet ude, hvis det opholdes for længe i regnen. Derfor anbefaler vi dig at anskaffe dig et regnslag, så du er på den helt sikre side.

Tag rygsækken over skuldrene næste gang du jager

Jagt har for mange af os stor betydning og har en helt særlig plads i vores hjerte, specielt hvis det kan kombineres med rejser og backpacking. Mange af os er blevet introduceret til jagt gennem vores forældre og har mange minder om bukkejagt om sommeren og jagt på dåen om vinteren. Det er sommetider en kæmpe fordel at kunne pakke sit udstyr i en rygsæk, især hvis man er flere med på jagt og godt kan lide at have en termokande, lidt sødt og noget at sidde på med. Derudover er der også mange store rygsække hvor du kan spænde din riffel på siden og integrere din kikkert. Hvis du i forvejen elsker udendørslivet, kan du med god grund overveje at tage jagttegn.

Tre gode bud på den bedste rygsæk

Vi har samlet tre bud på den bedste rygsæk, der efter vores mening lever op til alle de vigtigste kriterier, en rygsæk skal opfylde. Tre forskellige rygsække i tre forskellige prisklasser:

Backpackerlife’s Ben Nevis rygsæk, 65 liter i blå.

Ben Nevis rygsæk på 65 liter fra Skotske Highlander, er perfekt til en mellem-lang backpacker rejse. Rygsækken har et komfortabelt og justerbart T3 Tri Active Adjust ryg-system, så du nemt kan indstille den til din højde. Rygsækken har to sidelommer, rum i top og bund samt et stort hovedrum tilgængeligt fra både top, bund og front. Regnslag er integreret. Rygsækken fås også i sort.

Den bedste rygsæk
En populær model er en Ben Nevis rygsæk på 65 liter

Friluftland’s Osprey Aether AG, 70 liter i grøn

Osprey’s Aether AG rygsæk på 70 liter, egner sig til en længere rejse og er ideel til vandrerygsæk. Rygsækken har et yderst ventilerende og velsiddende anti gravity-bæresystem. Den føles derfor ”let” at have på ryggen – perfekt hvis du skal vandre. Ryggen samt skuldre- og hofteområdet kan justeres efter behov. Hovedrummet er todelt og giver adgang fra bunden. Regnslag er inkluderet.

Den bedste rygsæk
Friluftsland’s populære Osprey’s Aether AG rygsæk på 70 liter

Outdoor’s Lowe Diran, 55:65 liter i Sea Blue

Rygsækken Lowe Diran i 55:65 liter, egner sig til mindre- og mellemlange rejser. Hovedrummet er 55 liter, og rygsækkens to sidelommer har en 5 liters tilgængelighed. Denne rygsæk har yderst gode påspændingsmuligheder hvis vandrestave, liggeunderlag eller andet udstyr skal medbringes. Hovedrummet er todelt, og alle rygsækkens kontaktflader er polstret og sikre god komfort ved brug. Regnslag er inkluderet.

Den bedste rygsæk
Populær Lowe Diran, 55:65 liter rygsæk fra Outdoor Pro

0 Kommentarer

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

© 1999-2021 Backpacker Planet – mødestedet for backpackere.

Log ind med brugernavn & kodeord

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account